Min arbejdsplads, VIA, har i strategien for 2015 til 2017 samt delstrategien for digitalisering bl.a. beskrevet, at VIA skal bidrage til at finde løsninger på samfundets behov samt at de studerendes forskellige læringspræferencer og læringsmuligheder skal understøttes digitalt.
De studerende vil uden tvivl inden for alle VIAs mange professioner møde digitale teknologier i deres arbejdsliv. Bogen ”Forstå fremtiden” af Anders Hvid og Jannick Pedersen beskriver den digitale udvikling som værende i en eksponentiel vækst. Det betyder bl.a., at en mobiltelefon i dag er flere tusinde gange hurtigere og en million gange mindre end verdens hurtigste computer i 1968. De skriver bl.a. ”Eksponentiel vækst er svær for os mennesker at forstå. Vi overvurderer udviklingen på kort sigt og undervurderer på lang sigt. Vi ser perspektiver og begejstres på kort sigt – men overvurderer konsekvenserne. Efter tre år skuffes vi og forkaster perspektiverne blot for at blive overrasket efter 10 år, når forandringen alligevel kommer buldrende.” (Hvid, Pedersen 2014)
Indenfor viden sker en tilsvarende ekspotentiel vækst: ”Knowlegde is growing exponentially” og ”The amount of knowledge in the world has doubled in the past 10 years and is doubling every 18 months according to the American Society of Training and Documentation (ASTD).” (Siemens 2004)
Vi har altså en situation, hvor både teknologi og viden fordobles hvert andet år. Hvis VIAs studerende skal bidrage til at finde løsninger på samfundets behov, så skal de have værktøjerne til at handle. Helt grundlæggende skal de forstå teknologien. Og her har der historisk set været et problem. STEM-disciplinerne (Science, Techology, Engineering og Mathematics) er ikke sexede og har kun et lille publikum.
Men en rapport ”Innovating Pedagogy Report 2013” fra Open University i England peger på, at ”Maker culture has attracted the interest of educators concerned about students’ disengagement from STEM subjects (science, technology, engineering and mathematics) in formal educational settings. Maker culture is seen as having the potential to contribute to a more participatory approach to learning and create new pathways into topics that will make them more alive and relevant to learners.”
Makerkulturen tilbyder altså at sætte STEM-disciplinerne ind i en læringskontekst, der rammer de studerende på en ny måde og med en større interesse fra de studerende.
I bogen ”Fablab of machines, makers and inventors” (Herrman, Büching 2013), der er en opsamling af de sidste 10 års erfaringer med Fablabs, møder man læringsteorierne fra Piaget, Vygotsky, Dewey og Seymor Papert/MIT i sammenhæng med makerteknologier i undervisningsmiljøer. Det er med udgangspunkt i den studerendes kompetencer og ideer, at der sker en læring gennem handling i samarbejde med andre.
Det er derfor, at jeg er blevet så levende optaget af makerkulturen – jeg synes, at det er enormt spændende. Og jeg tror, at det vil sætte sig præg på alt i samfundet – inkl. undervisningen på danske uddannelsesinstitutioner. Så derfor skal vi i gang med det i VIA.
Peter Nordestgaard 