Hvordan skal makerkulturen vinkles i forhold til VIAs professionsuddannelser ?

Lige nu arbejder jeg på at undersøge, hvordan makerkulturen passer ind i forhold til VIAs uddannelser. Det arbejde er på ingen måde færdigt, men jeg vil blot beskrive en lille oplevelse, der kun bekræfter mig i, at potentialet med makerkulturens teknologier er enormt.

I vores gruppe af pædagogiske it-konsulenter diskuterede vi for 2 uger siden, hvilke uddannelser, som vi eventuelt skulle starte med at introducere det til. Læreruddannelsen er oplagt, fordi FabLabs på folkeskoleområdet buldrer løs. Vi tænkte også, at ergoterapeuterne kunne have en interesse i at de studerende selv kunne fremstille hjælpemidler, men vi kender ikke rigtigt nogen fra den uddannelse. Derfor gik jeg ned af gangen til vores naboer på Campus, der er ernærings og sundhedsuddannelsen. Det kunne være, at en af dem kendte til en underviser på ergoterapeutuddannelsen, der kunne hjælpe os. Vi kom aldrig ned til ergoterapeuterne.
Da underviseren på ernærings og sundhedsuddannelsen hørte om vores tanker røg vi direkte ind i et stort tværfagligt projekt mellem flere uddannelser, hvor vi dagen efter fortalte gruppen af undervisere i det tværfaglige forløb om vores ideer og om mulighederne. Dernæst videre i auditoriet til mere end 60 studerende, hvor vi så ud fra deres projekter skal vælge 3-4, der kan blive pilot-forsøg. Alle var helt tændte på mulighederne.

Så vi kom lidt hurtigere i gang end planlagt – men nu høster vi så nogle erfaringer, selvom vi ikke helt har nået at lave rammerne for konceptet/koncepterne færdige.

Hvorfor makerkultur ?

Min arbejdsplads, VIA, har i strategien for 2015 til 2017 samt delstrategien for digitalisering bl.a. beskrevet, at VIA skal bidrage til at finde løsninger på samfundets behov samt at de studerendes forskellige læringspræferencer og læringsmuligheder skal understøttes digitalt.

De studerende vil uden tvivl inden for alle VIAs mange professioner møde digitale teknologier i deres arbejdsliv. Bogen ”Forstå fremtiden” af Anders Hvid og Jannick Pedersen beskriver den digitale udvikling som værende i en eksponentiel vækst. Det betyder bl.a., at en mobiltelefon i dag er flere tusinde gange hurtigere og en million gange mindre end verdens hurtigste computer i 1968. De skriver bl.a. ”Eksponentiel vækst er svær for os mennesker at forstå. Vi overvurderer udviklingen på kort sigt og undervurderer på lang sigt. Vi ser perspektiver og begejstres på kort sigt – men overvurderer konsekvenserne. Efter tre år skuffes vi og forkaster perspektiverne blot for at blive overrasket efter 10 år, når forandringen alligevel kommer buldrende.” (Hvid, Pedersen 2014)

Indenfor viden sker en tilsvarende ekspotentiel vækst: ”Knowlegde is growing exponentially” og ”The amount of knowledge in the world has doubled in the past 10 years and is doubling every 18 months according to the American Society of Training and Documentation (ASTD).” (Siemens 2004)

Vi har altså en situation, hvor både teknologi og viden fordobles hvert andet år. Hvis VIAs studerende skal bidrage til at finde løsninger på samfundets behov, så skal de have værktøjerne til at handle. Helt grundlæggende skal de forstå teknologien. Og her har der historisk set været et problem. STEM-disciplinerne (Science, Techology, Engineering og Mathematics) er ikke sexede og har kun et lille publikum.
Men en rapport ”Innovating Pedagogy Report 2013” fra Open University i England peger på, at ”Maker culture has attracted the interest of educators concerned about students’ disengagement from STEM subjects (science, technology, engineering and mathematics) in formal educational settings. Maker culture is seen as having the potential to contribute to a more participatory approach to learning and create new pathways into topics that will make them more alive and relevant to learners.”

Makerkulturen tilbyder altså at sætte STEM-disciplinerne ind i en læringskontekst, der rammer de studerende på en ny måde og med en større interesse fra de studerende.

I bogen ”Fablab of machines, makers and inventors” (Herrman, Büching 2013), der er en opsamling af de sidste 10 års erfaringer med Fablabs, møder man læringsteorierne fra Piaget, Vygotsky, Dewey og Seymor Papert/MIT i sammenhæng med makerteknologier i undervisningsmiljøer. Det er med udgangspunkt i den studerendes kompetencer og ideer, at der sker en læring gennem handling i samarbejde med andre.

Det er derfor, at jeg er blevet så levende optaget af makerkulturen – jeg synes, at det er enormt spændende. Og jeg tror, at det vil sætte sig præg på alt i samfundet – inkl. undervisningen på danske uddannelsesinstitutioner. Så derfor skal vi i gang med det i VIA.

Fablab – makerkultur – makerspace – hackerspace

Kært barn har mange navne. Jeg har i mit arbejde et projekt med at få udbredt kendskabet til mulighederne i de teknologier, der også kendes under “Do It Yourself”-teknologierne (DIY). Det er lasercuttere, 3D printere, 3D-scannere,  robotter, programmering og dimser, der fx kan lyse eller registrere fx tryk. DIY-teknologierne er faldet meget i pris, hvilket betyder, at man nu i fx undervisningsverdenen har adgang til teknologier, der tidligere var forbeholdt industrien.

Som en del af projektet er det første spørgsmål helt simpelt, meget afgørende, men svært at svare på – hvilket ord for teknologierne skal vi vælge. Projektet skal sælges blandt mere end 1500 undervisere, så navnet det introduceres under, vil blive hængende i en lang periode.
Jeg har diskuteret det med gode kolleger og er nået frem til, at det skal være makerkultur. Definitionen på makerkultur på Wikipedia skriver om filosofien bag, at der tages udgangspunkt i social konstruktivisme, hvilket  rammer godt ind i dansk pædagogik.

De andre begreber vurderer jeg således:

• Fablab er en bevægelse med deres egnekoncepter, som jeg synes er meget interessante, men som jeg også tror vil være en begrænsning i forhold til, at vi på min arbejdsplads tilbyder over 30 forskellige mellemlange uddannelser. Der er desuden et Fablab charter, som jeg er meget enig i, men som jeg tænker kan give støj i en implementering.
• Makerspaces er fysiske rum, hvor DIY-teknologierne er til rådighed og som danner rammen om videndeling og sociale aktiviteter. Det kaldes også for hacker-spaces, hvor hacker i modsætning til den oprindelige betydning, hvor det var positivt om en, der løste problemer, i dag har en negativ klang. Man kan sige, at Makerspaces er en delmængde af makerkulturen og derfor et argument for valget af makerkultur.

Design

Det er ikke helt let mht. designet. Jeg ville gerne, at forsiden hver gang startede med kategorien MI, at kategorierne alene står øverst på siden st der ikke er links i højre side. Men det er ikke lykkedes for mig at opnå det.
Så lige nu vil dette indlæg blive vist på forsiden uanset hvilken kategori, som jeg lægger det under. Det er noget, som jeg må arbejde videre med – det må kunne lykkes. Jeg kan se, at mange andre medstuderende i andre blog-systemer har lavet den løsning, som jeg også kunne tænke mig.

Tag et billede af skærmen eller en del af skærmen

På Windows7 computere eller nyere er der en superhurtig måde at tage en kopi af en del af skærmen. Jeg bruger det rigtigt ofte til fx vejledninger eller dokumentation.

Tryk på windowstasten (den til venstre for mellemrumstasten) og start umiddelbart derefter med at skrive klip. Nu skulle du få tilbudt et program, der hedder “Klippeværktøj”. Tryk Enter eller Return.

Nu kommer der et program frem, der ikke fylder meget på skærmen – vælg Ny. Træk med musen (hold venstre musetast nede) over det område, som du vil kopiere. Slip musetasten – voila. Nu har du en kopi, som du kan arbejde videre med. Du kan fx bruge tegneværktøjerne eller markeringsværktøjerne i “Klippeværktøj” til at fremhæve særlige ting på din kopi. Når du er færdig kan du enten gemme det som et billede eller blot trykke CTRL+C, åbne fx Word og trykke CTRL+V. Nu ligger din kopi i dokumentet.

Så er jeg i gang

Så er debatten tæt på at lukke i opgave 1 på kernemodul 1 “IKT-baserede læreprocesser. Wow – tilbage står nu som moderator at samle op på debatten i gruppe 1. Spændende opgave – men jeg er også ydmyg overfor den, fordi så mange har brugt lang tid på at læse indlæg og ikke mindst selv lave indlæg. Jeg håber, at jeg formår at fange essensen.

Jeg synes, at der er områder/problemstillinger, der efter de sidste ugers arbejde (og ikke mindst læsning), som har fanget min interesse i forhold til det videre forløb med MIL.
– Hvordan styrer vi didaktisk en læring med anvendelse af teknologier, når teknologierne så let sætter sig på didaktikken ?
– Digital dannelse
– Hvilke rammer giver skolernes ledelser og kommunerne for IKT-baserede læreprocesser
– hvilken ny læring/nye muligheder bidrager teknologierne med i undervisningen ?

På den helt korte “blog-bane” i opgave 2 af kernemodulet vil jeg skrive om Fablab. Det fylder rigtigt meget i mit arbejdsliv lige nu. Og hvor jeg har haft nogle oplevelser i de sidste dage, hvor jeg kan se, at der er et enormt potentiale for det i professionsuddannelserne.

Der skal oprettes en kategori “FabLab” i min blog.

Hurtig skift mellem flere skærme

Står du i en situation, hvor du på en windows-baseret pc skal sætte den op til fx at  sprede skrivebordet ud på to skærme kan du hurtigt med windowstasten+p få vist dine muligheder. Windows-tasten er den tast, der er til venstre for mellemrums-tasten.

Valg af layout

Jeg har valgt et blog-tema med bjerge. Jeg drages af bjerge og høje punkter i landskabet for derfra at nyde udsigten.

Sommetider kan man køre til toppen eller tage en lift – andre gange er det hårdt arbejde. Men udsigten er det hele værd. Sådan tænker jeg også at forløbet med MIL kommer til at være